Vask dit cykeltøj rigtigt - vask, hygiejne og imprægnering

Translation missing: da.blogs.article.author
kommentarer
Vask dit cykeltøj rigtigt - vask, hygiejne og imprægnering Vask dit cykeltøj rigtigt - vask, hygiejne og imprægnering

Sådan passer du på dit cykeltøj 

Godt cykeltøj er lavet til at blive brugt. I regn, sved, kulde og varme. Men selv det bedste tøj holder kun, hvis du passer godt på det. Med den rette pleje kan dit cykeltøj holde formen, funktionen og komforten markant længere. Samtidig spiller korrekt vask og hygiejne en større rolle, end mange tror, især når det gælder cykelshorts og regnjakker.

Vask dit cykeltøj rigtigt

Cykeltøj er teknisk tøj. Materialerne er udviklet til at transportere sved, regulere temperatur og sidde tæt på kroppen. Forkert vask er den hurtigste måde at ødelægge disse egenskaber.

Vask altid dit cykeltøj ved lave temperaturer, typisk 30 grader. Brug et skånsomt vaskemiddel og vend tøjet på vrangen. Luk lynlåse og undgå at vaske sammen med groft tøj, som kan slide på materialerne.

Undgå tørretumbler. Varmen kan ødelægge elastik, limninger og membraner. Lufttørring ved stuetemperatur er det mest skånsomme.

Hvorfor du aldrig bør bruge skyllemiddel

Skyllemiddel har ingen fordele, når det kommer til cykeltøj. Tværtimod.

Skyllemiddel lægger sig som en kemisk film på fibrene. Det blokerer stoffets evne til at transportere sved og forringer åndbarheden. Over tid slider det også på elastik og kompression.

Derudover kan skyllemiddel trække restfarve ud af tekstiler, især kraftige farver som rød, orange og pink. På tekniske materialer kan det føre til:

  • falmede farver

  • ujævn farveafsmitning mellem paneler

  • matte og livløse farver over tid

Hvis du vil bevare både funktion og farver, er reglen enkel: ingen skyllemiddel.

Sved, salt og bakterier slider mere end du tror

Sved indeholder salt, og salt er hårdt ved tekstiler. Hvis cykeltøj får lov at ligge fugtigt i en taske eller vasketøjskurv, begynder materialerne at nedbrydes hurtigere, og lugt sætter sig fast.

Et simpelt, men effektivt råd er at skylle tøjet i koldt vand umiddelbart efter turen, hvis du ikke vasker det med det samme. Det reducerer mængden af salt og bakterier og forlænger tøjets levetid markant.

Derfor er sportsvaskemidler en fordel

Sportsvaskemidler er udviklet specifikt til tekniske tekstiler som cykeltøj. Hvor almindelige vaskemidler ofte indeholder enzymer, parfume og blegemidler, er sportsvaskemidler mere skånsomme over for materialer, elastik og puder.

De største fordele er:

  • de renser uden at tilstoppe fibrene

  • de bevarer åndbarhed og svedtransport

  • de er mere farveskånsomme

  • de er effektive ved lave temperaturer

Det gør dem særligt velegnede til cykeltøj, som sjældent bør vaskes ved høje grader.

Cykelshorts, bakterier og hvorfor hygiejne er afgørende

Cykelshorts bruges direkte mod huden, uden underbukser. Det er sådan, de er designet til at fungere korrekt. Men det betyder også, at shorts og pude udsættes for langt flere bakterier end almindeligt tøj.

Sved, varme og friktion skaber et miljø, hvor bakterier trives. Mange vasker cykeltøj ved 30 grader, og det er skånsomt for materialerne - men 30 grader dræber ikke bakterier i sig selv.

Hvis bakterier ikke fjernes effektivt, kan de ophobe sig i puden og stoffet. Det kan føre til:

  • vedvarende lugt

  • hudirritation

  • øget risiko for saddelsår

Her spiller sportsvaskemidler en vigtig rolle, fordi de er udviklet til at nedbryde bakterier og lugt ved lave temperaturer uden at skade puden eller materialerne.

Den bedste rutine er enkel:

  • vask cykelshorts hurtigst muligt efter brug

  • brug sportsvaskemiddel

  • undgå skyllemiddel

  • lad shorts lufttørre

Nye bib shorts, klik her.

Hvorfor regnjakker mister deres effekt

Mange tror, at en regnjakke er vandtæt for evigt. Det er den ikke.

De fleste regnjakker er bygget op med en vandtæt membran, men yderstoffet er behandlet med en imprægnering, der får vand til at perle af. Når imprægneringen slides væk af brug, snavs og vask, begynder yderstoffet at suge vand.

Resultatet er en jakke, der føles tung, kold og mindre åndbar, selvom membranen stadig er intakt. Det er ofte her, man tror, at jakken er blevet utæt, selvom problemet i virkeligheden er manglende imprægnering.

Derfor skal du imprægnere din regnjakke

Imprægnering genskaber jakkens evne til at få vand til at perle af. Det betyder:

  • bedre beskyttelse mod regn

  • markant bedre åndbarhed

  • højere komfort på lange ture

  • længere levetid på jakken

Som tommelfingerregel bør en regnjakke imprægneres et par gange om året, afhængigt af hvor meget du bruger den. Hvis vandet ikke længere perler af, men lægger sig som en våd film, er det tid.

Sådan imprægnerer du din regnjakke

Start altid med at vaske jakken grundigt, så snavs, sved og fedt fjernes. Brug et vaskemiddel egnet til teknisk tøj. Derefter påfører du imprægnering som spray eller via vask, alt efter produkt.

Følg altid producentens anvisninger. Korrekt påført imprægnering gør en mærkbar forskel på både komfort og funktion.

Se vores udvalg af jakker og regnjakker her

Pas på dit gear, det betaler sig

Cykeltøj er en investering i komfort, performance og glæden ved at cykle. Med korrekt vask, god hygiejne og regelmæssig imprægnering holder dit gear længere, fungerer bedre og føles rigtigt, hver gang du tager det på.

Det handler ikke om at være sart med sit tøj, men om at behandle det med respekt. Præcis som resten af dit udstyr.

RAAW Explainer er til dig, der gerne vil forstå dit gear lidt bedre – og få mere ud af det, du allerede har.