Vintertøj til cykling i -5 til 5 grader
Cykeltøj til kolde dage på cyklen
At cykle om vinteren kræver det rigtige vintertøj. I temperaturer mellem -5 og 5 grader er det afgørende at klæde sig korrekt, hvis du vil holde varmen og bevare komforten på længere ture. Sådan holder du varmen på de lange vinterture.
Med et gennemtestet lag-på-lag setup kan du sagtens køre 3-4 timer på landevejen uden at fryse. Nøglen er varme indefra, effektiv vindbeskyttelse og fokus på de mest udsatte områder.
Lag på lag er fundamentet i vintertøj til cykling
Det bedste vintercykeltøj fungerer ikke alene. Det er sammensætningen af lag, der afgør, om du holder varmen.
Overkroppen
Jeg bruger altid tre lag:
- En varm, langærmet vinterbaselayer
- En langærmet cykeljersey som mellemlag
- En tykkere vinterjakke der blokerer vinden og isolerer
Baselayeren skal holde kroppen tør og varm. Hvis fugten bliver inde, bliver du kold. Vinterjakken skal være vindtæt på fronten, ellers forsvinder varmen hurtigt, især ved høj fart og på lange nedkørsler.
Personligt vil jeg anbefale SYN Polar baselaye som du finder i vores store udvalg af baselayers.
Lange thermal vinterbibs til kolde temperaturer
Et par lange thermal vinterbibs er essentielt vintertøj til cykling. De beskytter benene mod fartvind og holder musklerne varme uden at begrænse bevægelsen.
Benene producerer meget varme, men uden isolering bliver de hurtigt kolde i vintervejr, især på lange ture.
Se vores udvalg af vinterbib tights her
Sådan holder du fødderne varme på vinterturen
Kolde fødder er en af de mest almindelige grunde til, at vinterture bliver forkortet.
Mit setup til varme fødder består af:
- Vintersokker
- Kemiske varmesåler
- Tåvarmere
- Vindtætte skoovertræk
Kombinationen sikrer både isolering og effektiv beskyttelse mod kulde og fugt. På lange ture falder blodgennemstrømningen, og derfor er ekstra varme afgørende.
Find dine tåvarmere og skoovertræk her
Læs vores store guide om hvordan du holder fødderne varme på de koldeste dage, her.
Hænder, hals og hoved gør den store forskel
Hænder, ansigt og hoved er blandt de mest udsatte områder ved vintercykling.
- Vinterhandsker med effektiv vindblok
- En kraftig halsedisse der kan trækkes op og dække munden, men stadig tillader vejrtrækning
- En god hjelmhue der beskytter ører og pande
Når disse områder er beskyttet, opleves hele kroppen varmere, også ved lave temperaturer.
Se vores store udvalg af tilbehør til din vintertræning her.
Hvad betyder thermal i cykeltøj?
Når cykeltøj er mærket thermal, betyder det, at materialet er udviklet til at holde på kropsvarmen samtidig med, at fugt transporteres væk fra huden.
Thermal materialer er typisk kendetegnet ved:
- Let børstet inderside der skaber et isolerende luftlag
- Bedre varmeisolering end almindeligt cykeltøj
- God åndbarhed, så du undgår at blive kold af sved
- Høj fleksibilitet og komfort under bevægelse
I praksis betyder thermal, at din kropstemperatur holdes mere stabil. Du holder varmen, når det er koldt, men undgår overophedning, når intensiteten stiger.
Derfor bruges thermal materialer ofte i vinterbaselayers, lange vinterbibs og vinterjerseys.
Find thermal langærmede jerseys og bibs hos RAAW.cc
Vintertøj til cykling der virker i praksis
Med dette vinterkit kan du cykle komfortabelt i temperaturer fra -5 til 5 grader, selv på 3-4 timers landevejsture.
Godt vintertøj til cykling handler ikke om én dyr jakke, men om et system hvor baselayer, isolering og vindbeskyttelse arbejder sammen.
Når dit vintertøj fungerer, kan du fokusere på træningen i stedet for kulden.